Om Lohals

 

 

Lohals – en ret ung by

 Lohals er først og fremmest kendt som feriebyen med de mange sommerpensionater og hoteller, der havde deres storhedstid fra omkring 1910 til sidst i 1950´erne. Her kom mange tyske turister, og byen var også et populært feriemål for det bedre borgerskab i København.
Byen Lohals kan stort set dateres til 1862, hvor havnen bliver anlagt. Før den tid var der kun fem-seks huse og husmandssteder omkring en primitiv kanonbådshavn, som var anlagt helt i begyndelsen af 1800-tallet under krigene med englænderne.

Det er først hen mod slutningen af 1800-tallet, at Lohals får en egentlig fiskerihavn: derefter går der ikke mange år, før turismen for alvor indtager Lohals. Da byen var på sit højeste, havde den ca. 800 faste indbyggere. I dag er der omkring 500. Men indbyggertallet stiger igen i takt med, der er kraftig gang i byggeriet.

Nye virksomheder og forretninger dukker op og klarer sig godt. Der begynder at komme hjemme arbejdspladser, og byen har bl.a. fået net-café, som ikke mindst turisterne benytter meget.
Efter 1862 kommer der færgeforbindelse til Korsør og
Rudkøbing.

Desuden kommer dergang i små-sejlads med frugt, træ og landbrugsvarer, og i sidste halvdel af 1800-tallet får en af de toneangivende i byen, købmand Flint, gang i eksport af fisk til Tyskland. Desuden starter han import af kul til byen.
Lohals får også et savværk, somfår betydning for
beskæftigelse og vækst.
Kigger man på byens huse, vidner flerestore villaer fra
århundredeskiftet om, at nogen må have klaret sig helt godt.
På det tidspunkt boede der ca. 80 familier i byen.

top | Powered by CMSimple_XH | Template by w.scharff | Login